Den nye Hvidbog om digital arkitektur - Er det slut med OIO EA?

Home Blog Den nye Hvidbog om digital arkitektur - Er det slut med OIO EA?

Af: Harriet Hansen, Business Architecture Graduate 

Den 6. juni 2017 blev en ny hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur, samt nye Fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering, publiceret af Digitaliseringsstyrelsen. Samtidig med dette blev en ny hjemmeside, som skal hjælpe med at operationalisere de nye arkitekturprincipper og modelleringsregler, lanceret.

I QualiWare er vi meget interesseret i Digitaliseringsstyrelsens arbejde med at sætte rammerne for den fællesoffentlige digitale arkitektur, ikke mindst på grund af vores brugere fra den offentlige sektor. Det fornyede fokus på arkitektur i forbindelse med genbrug af data på tværs af den offentlige sektor er vigtigt for at forbedre den offentlige sektors digitale interoperabilitet. Dog bør vi være opmærksomme på at bibeholde de arkitekturelementer fra OIO, som har vist sig værdifulde. Et af disse elementer er OIO EA reolen, som på nuværende tidspunkt bruges i vid udstrækning i det offentlige.

Den nye hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur erstatter Hvidbog om it-arkitektur fra 2003 samt tilhørende metodehåndbog fra 2004. Den nye hjemmeside skal erstatte den eksisterende online arkitekturguide. I pressemeddelelsen, som annoncerede den nye hvidbog, skrev Digitaliseringsstyrelsen:

”Kommunerne, regionerne og staten [har], som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 aftalt, at der skal udarbejdes en fællesoffentlig arkitektur for sikker og effektiv deling af data og tværgående processer. Arkitekturen skal i første omgang anvendes og afprøves i regi af initiativerne i digitaliseringsstrategien.”* 

Den nye hvidbog er kogt ned til 22 sider, der fokuserer på 8 principper og 22 arkitekturregler – til sammenligning fyldte den foregående hvidbog 95 sider og havde et større fokus på at sælge arkitekturtankegangen. I den nye hvidbog er hver af de otte principper en repræsentation af et perspektiv:

  • Styring
  • Strategi
  • Jura
  • Sikkerhed
  • Opgaver
  • Information
  • Applikation
  • Infrastruktur
 

I forlængelse af hvidbogen er der udgivet et 125 sider langt dokument med regler for begrebs- og datamodellering, som knytter sig til informationsprincippets anden arkitekturregel: ’Anvend fælles regler for dokumentation af data’. Modelreglerne er inddelt i tre modenhedsniveauer: formidling, genbrug og sammenhæng, hvor der til det første er tilknyttet 10 regler, det mellemste 17 og det sidste 26. Reglerne er kumulative og man bør således på det højeste modenhedsniveau efterleve 52 modelregler. Mens hvidbogens korte format gør den læsbar, selv for de som ikke er garvede arkitekter, mangler den konkrete forslag til og eksempler på hvordan den kan operationaliseres – hvilket kunne tilføjes på den nye arkitekturhjemmeside (se næste afsnit). Til gengæld forventer vi at modelreglerne, på trods af niveauinddelingen, bliver en udfordring at realisere. Uden et metodisk rammesættende værktøj, som kan hindre modelleringsfejl, vil det kræve omfattende træning af modellørerne at dokumentere ensformigt på tværs af projekter og organisationer.

Arkitektur.digst.dk skal operationalisere den nye hvidbog og dokumentere de referencearkitekturer, arkitekturbyggeblokke, komponenter mv. som er godkendt af Styregruppen for Data og Arkitektur (SDA). Det er hensigten, at de, som skal efterleve de nye retningslinjer, kan finde den opdaterede og godkendte information om den fællesoffentlige digitale arkitektur online. Således vil hjemmesiden opdateres løbende efterhånden som arkitekturen udbygges de kommende år.

På nuværende tidspunkt indeholder hjemmesiden:

  • En præsentation af Rammearkitekturen, som skal bestå af en samling af referencearkitekturer
  • En Referencearkitektur for brugerstyring samt planer for at udarbejde referencearkitekturer for selvbetjening, ’overblik over egne sager’, ’tværgående processer’, ’deling af data og dokumenter’ og ’robust og sikker drift’.
  • En Arkitekturtjekliste som er knyttet til de 22 arkitekturregler.    
  • Henvisning til hvilke Modelleringssprog der skal bruges (ArchiMate, BPMN, DMN og UML/RDF)
  • Vejledninger: pt findes der én vejledning som omhandler digitaliseringsklar lovgivning

Således mangler der på nuværende tidspunkt stadigvæk konkrete forslag og eksempler på efterlevelse af principper. Derudover mangler der også generelle metodiske overvejelser til opbygning af arkitektur. Vi ser det ikke som tilstrækkeligt at henvise til modelleringssprog og savner en konkret tilgang som de involverede parter kan forholde sig til og derved ikke starter fra bunden ved de metodiske overvejelser. Det ville være værd at overveje hvordan der kan fordres kommunikation og øget samarbejde for de involverede parter på tværs af organisationer og projekter. Her kunne en digital ’samarbejdsplatform’ være en hjælp til at opnå optimal vidensdeling og effekt af arkitekturarbejdet.

Udviklingen fra den gamle til den nye hvidbog: Standardisering, Governance og en mindre målgruppe

Med den nye hvidbog og nye regler for begrebs- og datamodellering har Digitaliseringsstyrelsen taget et skridt mod en fællesoffentlig standardisering. Hvidbogen og modelreglerne er bygget på eksisterende nationale og internationale standarder:

”Den fællesoffentlige rammearkitektur bygger videre på tilsvarende forudgående arbejder, herunder bl.a. det tidligere fællesoffentlige samarbejde om arkitektur og standarder (OIO), grunddataprogrammets arkitektur, sundhedsdomænets fælles arkitektur, den fælleskommunale rammearkitektur og den fælleseuropæiske interoperabilitets referencearkitektur (EIRA).”**

Som noget nyt har den nye hvidbog således samlet arkitektoniske regler fra stat, kommuner og sundhedssektoren, som er bygget på baggrund af OIO. Derudover er der inkluderet aspekter fra EIRA, som er en metamodel for arkitekturbyggeblokke nødvendig for at skabe interoperabilitet i den offentlige sektor.

Principperne fra den nye hvidbog stemmer i vid udstrækning overens med OIO rammeværkets fem overordnede sektioner: Strategi, forretning (nu kaldet opgaver), information, applikation og teknologi – dog med tre tilføjelser. Fra EIRA er det juridiske aspekt nu inkluderet i den nye hvidbogs principper. Derudover er styring og sikkerhed også tilføjet. Disse tre tilføjelser er i OIO inkluderet i metoden (og til dels også i rammeværkets styringshylde). Som sådan er de ikke nye aspekter inden for den offentlige arkitektur. Derfor ser vi at OIO EA reolen med fordel kan videreføres som rammeværk for det fællesoffentlige arkitekturarbejde.

Den nye hvidbog, og tilhørende modelregler, kommer i modsætning til den tidligere hvidbog, til at have en foreskrivende rolle, dog kun for en begrænset målgruppe. Hvor den tidligere hvidbog rettede sig imod den offentlige sektor og dennes samarbejdspartnere generelt, retter den nye hvidbog sig specifikt mod de involverede parter i de af digitaliseringsstrategiens projekter, der har et væsentligt indhold af arkitektur og data. Dog anbefales den offentlige sektor generelt at anvende de omfattende fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering.

For at sikre, at de berørte projekter har en tilfredsstillende arkitektur, skal de igennem centrale arkitekturreviews hos Styregruppen for Digital Arkitektur. Der er endnu begrænset viden om hvordan disse skal gennemføres, men der vil ifølge den nye arkitekturhjemmeside være mulighed for projekterne at modtage forberedende rådgivning.

Arkitektur for fremtiden – men hvordan?

Intentionen bag hvidbogen har udviklet sig og ambitionsniveauet er steget. Hvordan dette skal realiseres er dog stadigvæk uklart. På trods af at der er opsat en governancestrukur er dennes detaljeringsgrad endnu ikke tilstrækkelig og der er endnu mange uklarheder om hvordan de 22 arkitekturregler skal efterleves og hvordan de involverede parter skal forholde sig til de kommende arkitekturreviews. Der ligger således stadigvæk et stort arbejde i at få udarbejdet en metodisk tilgang, som kan hjælpe de involverede parter i at bevæge sig fra status quo til et punkt hvor de på tilstrækkelig vis efterlever de 22 arkitekturregler og benytter sig af den fællesoffentlige rammearkitektur.

Det kan måske være tillokkende at lade det være op til de forskellige parter i de berørte projekter hvordan de ønsker at efterleve de nye regler og rammer. Det kan dog modarbejde målet om interoperabilitet. På trods af at være en fjerdedel i størrelse i forhold til sin forgænger, er den nye hvidbog, på grund af de uddybninger der tilføjes på den tilhørende hjemmeside samt tilhørende modelregler, mere omfattende end sin forgænger. Principperne kan således blive yderst problematiske at føre ud i livet hvis ikke projekterne har de rette kompetencer, værktøj og ressourcer – ligesom det kan være svært at skaffe de rette ressourcer ved begrænset viden om en tilstrækkelig metodisk tilgang.

OIO EA Rammeværket er bygget på et logisk grundlag, som muliggør at folk, som har begrænset viden om arkitektur, kan sætte den relevante information i system og få overblik over eventuelle mangler. Det bruges på nuværende tidspunkt i vid udstrækning på tværs af den offentlige sektor. Vi ser stadig at OIO EA Rammeværket med fordel kan videreføres uanset hvilken metodisk tilgang til arkitekturdokumentation institutioner måtte vælge at bruge. Det kunne således være relevant at mappe princippernes arkitekturprodukters tilhørssted i OIO EA Rammeværket.

Kilde: http://arkitektur.digst.dk/sites/default/files/241_hvidbog_om_arkitektur_for_digitalisering_version_1.0_0.pdf

Det bør også overvejes og evt. undersøges hvilken grad af dokumentation der skaber den største værdi. Det bør hindres at omfattende dokumentation i form af f.eks. begrebs- og datamodellering, hvor potentialet for genbrug eller nytte er småt, skaber unødigt besvær for projekter. Dette bør kontinuerligt holdes for øje når Digitaliseringsstyrelsen reviderer hvidbogen og regler for efterlevelse af denne.

Hvad med ’de andre’?

Den nye arkitekturstrategi skaber en efterladt gruppe. Offentlige institutioner som pt. internt arbejder med arkitektur, bruger OIO EA og givetvis ønsker at efterleve de nye fællesoffentlige retningslinjer. De har ikke adgang til de samme styrings og rådgivningsressourcer som projekterne i digitaliseringsstrategien. Her forudser vi et behov for vejledning og undervisning, som fremadrettet kun bliver mere relevant.

Det kunne være fordelagtigt for Digitaliseringsstyrelsen at forholde sig til hvordan disse arkitekturinteresserede myndigheder kan forholde sig til den nye hvidbog, så de i fremtiden bliver nemmere at inkludere i den fællesoffentlige arkitektur. På nuværende tidspunkt anbefaler Digitaliseringsstyrelsen at alle offentlige instanser begynder at efterleve begrebs- og datamodelleringsreglerne. Hertil kunne det være afklarende med en udtalelse om hvordan de bør forholde sig til den fællesoffentlige rammearkitektur og arkitekturprincipper.

Fællesoffentlig Digital Arkitektur er et ambitiøst projekt, som kræver meget af dets initiativer. Det øgede fokus på arkitektur i den offentlige sektor er et nødvendigt skridt for at forbedre det offentliges interoperabilitet og vi i QualiWare ser frem til at støtte og vejlede vores klienter i denne videre udvikling af den danske offentlige sektor. Vi ser ligeledes med spænding frem til hvordan den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur løbende videreudvikles og operationaliseres.

* Digitaliseringsstyrelsen, 2017.06.06 - https://www.digst.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Digitaliseringsstyrelsen/2017/Ny-hvidbog

** Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, juni 2017, Hvidbog om Fællesoffentlig Digital Arkitektur