Full Stack udviklere

Apply here
Home About us Career Full Stack udviklere

Er du erfaren eller nyuddannet udvikler, og vil du have mulighed for at præge din arbejdsplads, produktet og virksomheden som helhed? Så er du måske udvikleren, vi søger.

I QualiWare har du frihed under ansvar og opfordres til selvstændigt at tage initiativ – har du opdaget en ny måde at gøre tingene på, skal du ikke tøve med at dele idéen. Du kommer til at opleve, at din ekspertise kommer kunderne til gode. Du vil arbejde i vores danske udviklingsafdeling, hvor vi har projekter af forskellige størrelser og karakter. Her får du derudover mulighed for at opbygge nære arbejdsrelationer og udvide din forretningsforståelse.

Om jobbet

Du vil komme til at arbejde med udvikling af QualiWares produktportefølje, herunder næste generation af QualiWares modelleringsværktøj. Det vil derfor være en stor fordel, hvis du er vant til at arbejde med UI. Du vil komme til at arbejde i samtlige lag af QualiWares løsninger og vil derfor skulle forvente at løse udviklingsopgaver som ’fullstack developer’.

Der kan på sigt blive mulighed for at arbejde med implementering, hvor du vil være med til at afdække kundens IT-processer og arbejdsgange for at opbygge emulering af forretningslogikkerne i QualiWares løsninger.

Om dig

Vi forventer at du har erfaring med:

  • HTML5
  • JavaScript
  • Canvas
  • CSS3

Det et stort plus, hvis du har erfaring med:

  • Node.JS
  • ASP.NET
  • UI / UX

Du skal have erfaring med, eller hurtigt kunne sætte dig ind i følgende teknologier:

  • C#
  • REST-full Web Service
  • SQL

Vi forventer, at du kan tale dansk og engelsk.

Vi har flere interessante produkter i pipelinen. Interesse for Machine Learning, Augmented Reality, Mobile App Development eller Text/Image recognition vil være en fordel.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og en sundhedssikring. Derudover er der en række personalefordele, som fremmer fællesskabet på tværs af organisationen, såsom fitnessrum, kantineordning og flere årlige sociale arrangementer.

Stillingen forventes besat hurtigst muligt, og samtaler afholdes løbende. Rekrutteringen varetages af execute.dk, som sikkert og diskret behandler din ansøgning og informationer.

Vil du vide mere?

Kontakt Kenneth Oldenburg fra execute.dk på tlf. 29 72 74 64 eller keo@execute.dk.

QualiWare tilbyder markedet et omfattende system af modellerings-, ledelses- og dokumentationsprodukter, der fokuserer på at forbedre effektivitet, produktivitet, organisatorisk forandringsparathed og økonomiske gevinster. Vores produkter sælges og benyttes over hele verden.

 

Application deadline:
Continuously hiring!
Work Location:
Copenhagen, Denmark
Apply here